mandag den 17. november 2014

Striber i november

Så er der slået stort op...til en gang flot herrestrik. Opskriften er fra Marianne Isager "Strik a la carte II". 
Det er en opskrift som kræver max opmærksomhed, idet der hele tiden strikkes i striber, - og tilmed med en dominanseffekt, som ikke er helt ligetil at få jævn.
 Men jeg tror det bliver rigtig godt. Jeg strikker i originalgarn fra Isager, da det ville være helt sikker på godt resultat ifh t det store strikkearbejde.
Sweateren skulle gerne være klar til svigersønnens fødselsdag kort før jul :-) 
Mere om sweateren følger, når jeg er kommer længere..




onsdag den 3. september 2014

Lykken er lige her

Med min elskede i hånden og solen som forgylder Isefjorden. Den smukkeste sensommerdag er ved at være slut. 
 


tirsdag den 2. september 2014

Træls

Virkelig træls. ! Nu var jeg lige klar t mit lacemelonsjal/tørklæde og så er det bare ikke stort nok. Øv for pokker, men lace strikker heller ikke det jeg gør mest i. Måske synes jeg faktisk det nemt blir for tantet ;-)
Men nu prøver jeg igen for farven er skøn og nu ligger mønsteret i fingrene.
Jeg strikker nu på p 5 og det gir en helt anden lethed som jeg håber ka svøbes bedre om min hals. For det skal være mere tørklæde end sjal syns jeg. Nu krydser jeg pinde og fingre for at det blir godt.




fredag den 29. august 2014

Lace og melon


Uden fedtede fingre ;-) garnet er det absolut  lækreste melonfarvede af slagsen. Nærmere betegnet Filisilk fra atelierZitron. Købt i april måned i butikken Wollsucht i Flensborg. Jeg har hele tiden vidst at garnet skulle bruges t et let sjal til alt det sorte og grå i min garderobe. Sjalet har været igang siden maj måned, men andre opgaver på pindene har haft 1.prioritet - vendestrik jakke t elvira - og netop færdiggjort lækkerbisken til datteren i østersfarvet/ camel kombi a alpaca og cottonviscose. 
Og ja - jeg mangler at lægge friske fotos op af det færdige strik. Det kommer ;-) men altså nu er jeg i gang m lacestrik til mig selv igen og har nu genopfrisket hukommelsen ifht mønsteret ... Pyh. Men skønt blir det. Rigtig dejlig  weekend t dig derude m håb om sol og tid til at sidde m håndarbejde. 

tirsdag den 12. august 2014

Lækkerier



Sommeren har stadig meget at byde på ;-) har i dag plukket af havens overflod og  nærmer mig afslutningen på "stikkelsbær"sweater til datteren. Har valgt en lækker lækker kombi af cottonviscose og kid mohair silk. Må vist også ha en t mig selv. ;-)
Ha en dejlig aften 


fredag den 20. juni 2014

Lige om lidt

Sætter jeg saksen i stoffet. Det er med angst og bæven. Sådan er det hver gang m den syning, men øvelse gør jo mester så det er bare at komme igang. Symaskinen er nyserviceret og jeg glæder mig trods bæven til at komme i gang. Når man først er ved maskinen går det jo unægtelig hurtigere end med de strikkede arbejder. 

søndag den 15. juni 2014

Vendestrik

er en ny disciplin for mig. Det drillede svært i starten men så fik jeg lavet mig nogle maskemarkører ;-) også nyt. DET hjalp jo gevaldigt. 
Er svært tilfreds m modellen - en lille trøje / jakke str 3 år. Opskriften er fra "Vendestrik" af Hanne Meedom. Garnet er blødt og lækkert. Drops cotton merino i en smuk petroleumsblå farve. 
Og så nyder jeg ellers den smukke aften - håber du gør det samme. ;-)



fredag den 30. maj 2014

Tyske fristelser

Ja hvem havde nu troet det. ;-)
Sidste uge i april havde min mand og jeg en skøn uges ferie v Flensborg fjord, nærmere betegnet Kollund. Vejret var i den grad med os og solen skinnede hele ugen. 
Vi kørte mange ture i omegnen, og især Flensborg var en skøn overraskelse. Smuk gammel bydel m små gyder fyldt m butikker og restauranter. Store torve, gamle kirker og skønne gamle huse. Masser af gode indkøbsmuligheder og caffelatte og en kold øl til absolut rimelige priser. 





En af dagene måtte jeg jo i butikken Wollsucht, på Rote Strasse. Her blev jeg svært fristet, og kom derfra med to nye garnbekendtskaber, i farver som jeg normalt ikke får købt. Men de lå der og råbte på mig.....;-)


1) Schoppelwolle 100% merinould, CatPrint i farven Lippenbekenntnis. 
2) Atelier Zitron  Filisilk , i en fantastisk vandmelonfarve. 


fredag den 31. januar 2014

Cille på vej

Nu strikker jeg til mig ;-) koksgrå blackhill højlandsuld i kombinationen med silk mohair. Sjovt at strikke fra midten og ud - rundt og rundt. Har tjekket strikkefastheden - gik 1/2 nr ned og håber det kommer til at passe. Jeg tror det. Nu turbo strikker jeg - grundmønsteret er op plads ih der mangler "kun " 56 omgange. 
Ønsker dig en dejlig weekend 

søndag den 26. januar 2014

ARKTIS


Det har altid været en drøm for mig at besøge Grønland - at opleve naturen, lyset luften farverne
menneskene.
I går besøgte jeg sammen med en kær veninde udstillingen ARKTIS på Louisiana. Det var en stor oplevelse - trods de mange mange andre besøgende. Nu glæder jeg mig til at fordybe mig i udstillingkataloget og læse de mange spændende artikler. 
En ekstra gevinst var den ligeledes aktuelle udstilling Jorn/Pollock , hvor jeg især er fascineret af Pollocks værker. Som så ofte før var de grafiske værker en særlig oplevelse for mig.
Du kan endnu nå at se udstillingerne. Arktis varer ugen ud - frem til 2.2 og Jorn/Pollock frem til 23.2


mandag den 13. januar 2014

Jul i januar

Tjaa - jeg nænnede ikke at pakke de fine gamle hjertestager fra Aluminia i julekassen, og i dag kom så endelig sneen, som jeg har ventet på. Den hører sig nu engang til i januar, men behøver ikke blive indtil 1.maj. Det er der nok heller ikke udsigt til i år. 
Måske du osse holder af at " holde mørkning" - som min mormor kaldte det? 


lørdag den 4. januar 2014

Mens jeg venter på frosten

Strikker jeg på det 3.par muffedisser i den lækreste blanding. Blackhill silk mohair og uld. De første 2 par røg under juletræet og blev vel modtaget. Disse er til min datter. Måske jeg engang får strikket et par til mig selv? ;-) 
Ønsker dig en dejlig weekend og et godt nytår.