torsdag den 21. april 2016

Gi mig en kat

Giv mig en kat og et håndarbejde så skal jeg ikke be om mer;-) 

Har taget hul på bededagsferien og bliver i sommerhuset budt velkommen af "min" dejlige kat - som bor et sted i nærheden. Hver gang vi kommer i sommerhuset går der max 1/2 time så er han der. Det føles da bare skønt at ha kat på den måde. Vi har nu kendt hinanden i ca 10 år og hvert forår når sæsonen starter håber jeg at han dukker op. Godt at katte har 9 liv 🐱
Trods bidende kold vind og alt for lave temperaturer glæder jeg mig til dejlige måneder hvor vi atter bruger weekends og ferier på landet. 
I morgen skal der slås græs og 1000 andre ting. ☀️og så kommer min lille "havehjælper" alias hr. Kat såmænd nok forbi igen. - når altså jeg er færdig med at larme m græsslåmaskinen.