fredag den 30. maj 2014

Tyske fristelser

Ja hvem havde nu troet det. ;-)
Sidste uge i april havde min mand og jeg en skøn uges ferie v Flensborg fjord, nærmere betegnet Kollund. Vejret var i den grad med os og solen skinnede hele ugen. 
Vi kørte mange ture i omegnen, og især Flensborg var en skøn overraskelse. Smuk gammel bydel m små gyder fyldt m butikker og restauranter. Store torve, gamle kirker og skønne gamle huse. Masser af gode indkøbsmuligheder og caffelatte og en kold øl til absolut rimelige priser. 





En af dagene måtte jeg jo i butikken Wollsucht, på Rote Strasse. Her blev jeg svært fristet, og kom derfra med to nye garnbekendtskaber, i farver som jeg normalt ikke får købt. Men de lå der og råbte på mig.....;-)


1) Schoppelwolle 100% merinould, CatPrint i farven Lippenbekenntnis. 
2) Atelier Zitron  Filisilk , i en fantastisk vandmelonfarve.