onsdag den 27. maj 2015

Mange glæder

Mange glæder har  fyldt maj måned som nu allerede er ved at være gået. Kun har jeg og resten af DK savnet sol og varme. 

Maj måned har budt på dejlige timer m Elvira som  blev 2 1/2 år i april. Vi går på legepladsen, snakker om alt det vi ser og oplever, synger mange sange, danser og laver pandekager. ;-) det er en sand fryd at få lov at være mormor.

     


I år fik vi så omsider gjort terrassen større, - det bliver bare så dejligt. Nu er der mere plads til at være, og til blomster i krukker ;)

Og så er jeg ellers blevet forkælet m blomster i denne måned 
Til Mors dag


       til fødselsdag 
    Og endelig på 31års bryllupsdag 💜
Jeg er vist en blomsterpige - det giver virkelig stor glæde i min hverdag m friske blomster - ude som inde. 
💜tak til alle mine kære som har glædet mig. 

I næste indlæg må det vist være tid til en opdatering på håndarbejdsfronten. 



fredag den 27. marts 2015

Min Cirkeline

Er da slet ikke til at stå for. Bare så dejligt at hun stadig passer kjolen her knap 5 mdr efter at jeg købte garn og mønster. 

mandag den 23. marts 2015

Cirkelinekjole 2

Så lykkedes det at få gjort Cirkeline-kjolen til Elvira færdig. Hun vokser og gror, så det er en lyst, så kjolen er måske mere en tunka/top inden længe. Skidt pyt, i virkeligheden er Elvira ikke så go til det med kjoler,- de blir nemt lidt for lange og kommer i vejen, når der klatres og leges.
Men sød og kær er kjolen, - nu mangler blot et foto af "Cirkeline"


mandag den 16. marts 2015

Cirkelinekjole 1

"Hygger" mig med at brodere små sorte prikker på Cirkelinekjolen til Elvira. Lidt af et arbejde må jeg nok tilstå. Opskriften lød ellers på gobelinstrik m glatstrikning  frem og tilbage. Jeg valgte at strikke kjolen på rundpind og måtte så derfor droppe at strikke de sorte prikker ind. Nu blir det altså med broderede prikker hvilket tilfører kjolen en større tyngde end den ellers ville have i det meget bløde lækre pima bomuld. 



søndag den 1. marts 2015

Gammel kærlighed

Ruster ikke. Det gælder i den grad for denne cardigan SuperTriangles af Kaffe Fassett, som efterhånden har 22 år på bagen. 
Den var noget af en opgave at strikke husker jeg, men den blev færdig og hvor har jeg været glad for den. Dengang i start 90'erne syns jeg at farvesammensætningerne var ret specielle - men de holder jo ;-) Jeg kunne godt finde på at strikke mig en sommerversion i et lækkert bomulds/ silke garn. Og så ville jeg strikke rundt og klippe op. Det har jeg jo netop lært ! Men lige nu liner den ihvertfald skønt på en grå og våd 1.marts. 

søndag den 22. februar 2015

Min kamp

med herresweater af M. Isager er nu endelig overstået.
Efter en rigtig god start gik det i koks, da svigersønnen skulle prøve sweateren
Efter mange optrævlinger og omstrikninger er sweateren til min kære svigersøn nu langt om længe som den skal være. Den er virkelig smuk i farverne og strukturen og har været det hele værd. 
Jeg har lært ny teknik og jeg er blevet klogere til næste store strikprojekter. 
Nu glæder jeg mig til at få nyt på pindene. - Og gøre kjolen til Elvira færdig. 





Hvorfor endte det så med at drille mig så meget? Tjaa. Strikkeprøven passede, men kropsmålene gjorde ikke til den størrelse jeg havde valgt at strikke.
Hvad har jeg så lært ?

1)
At jeg skal supplere strikopskriften med et personligt snitmønster tegnet efter en sweater som passer personen. 

2)
At jeg skal strikke topdown - hvis muligt. 

3)
At "steeke" - at sy/ hækle stikninger - At klippe op i strik for at skabe en smukkere halskant og at strikke en halskant på. 


Inden jeg gik i gang m halskanten var jeg så klog at jeg lavede en strikke/steeke prøve. Her er lidt fotos af processen .




Og her er så resultatet på sweateren. Det tog længere tid en jeg havde regnet med, det skulle være symmetrisk og m passende runding. Maskeopstrikningen skulle også være flot. Det syns jeg så den blev.