torsdag den 30. maj 2013

Grøn fryd

Efter mange måneders længsel efter forår fik vi det hele klaret i maj måned :-) Som så ofte gik det pludselig rigtig stærkt  - fra bare marker og grene til voldsom vidunderlig grøn fryd overalt. 





Mit skolelærerliv har - også dette forår - været travlt, og maj måned  har med afgangsklasser og stressredninger efter 4 ugers lockout været om ikke endnu mere travl. 
Bloggen har lidt under det, -- der har bare ikke lige været produceret så meget. Måske sku man bare blive lidt bedre til at vise proces i stedet for produkt ....

Jeg har dog næsten dagligt  nydt at følge med hos alle jer derude. 
Sidder ved det åbne vindue, solsorten synger, spiræaen er overdådig og let rosa i solens sidste bløde skær.
Rigtig dejlig smuk aften til jer :-)