Viser opslag med etiketten bolig. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bolig. Vis alle opslag

lørdag den 23. april 2016

Hæklet køkkenhåndklæde


Efter gavmild opskrift fra Tusindfryd / mydailyjunk. ;-) 


 Dejlig enkel og ligetil opskrift, hvor du blot hækler maskerne imellem forrige rækkes masker og ikke skal hækle mere akkurat ned i forrige rækkes maskelænker. Det går tjep og mønsteret har en fin lille variation som ses tydeligt i modlys. 

Farverne var de forhåndenværende i restekurven. Ikke så spændende , men -tænker jeg -ret praktiske til mange små snavsede fingre. 

Når arbejdet er færdigt skal det lægges i blød, skoldes m kogende vand og en gang i tørretumbler. Så skulle det få optimal sugeevne og styrke. 
Også her giver Tusindfryd/mydailyjunk en fin anvisning. 

Hæklenål 3,5 
Alm bomuldsgarn. 

onsdag den 20. april 2016

Slipstitch mønster

Dette mønster måtte jeg bare prøvestrikke. Passer så fint til gæstehåndklæder eller små karklude. Opskriften er fra Purlbee. 

I starten en smule svært,men så sidder det i fingrene og kører derudad. Du strikker frem og tilbage m farve 1 , dernæst frem og tilbage m garve 2  og gentager. 

Fik så lige slået lidt for få masker op, men afslutter mit lille gæstehåndklæde m en hæklet kant, så det får en mere passende bredde. 


mandag den 13. januar 2014

Jul i januar

Tjaa - jeg nænnede ikke at pakke de fine gamle hjertestager fra Aluminia i julekassen, og i dag kom så endelig sneen, som jeg har ventet på. Den hører sig nu engang til i januar, men behøver ikke blive indtil 1.maj. Det er der nok heller ikke udsigt til i år. 
Måske du osse holder af at " holde mørkning" - som min mormor kaldte det?