Skøn babystrik i blødeste bomuld på p 2 1/2 . Farverne er fine og blide - grå, sennep, melon og lys turkis. Modellen strikkes ud af hovedet, med lidt skelen til et par af lillepigens yndlingsbukser. Helt enkel glatstrik og vide ben a la ballonbuks. Foråret kan bare komme an :-) ønsker jer alle en dejlig aften.
Mest om strik og andet håndarbejde - men også stedet, hvor jeg i billeder og ord samler det, som gør mig glad.
tirsdag den 9. april 2013
torsdag den 28. februar 2013
Om Igen
Altså OM IGEN.
Jeg besluttede at trævle op, og har nu valgt at strikke en åben trøje, top-down efter model fra "All you knit is love". Det fungerer nemlig så fint. Jeg har fundet et åbent netmønster, så trøjen ikke bliver alt for tæt og varm, og fordi det optrævlede garn krøller. Krøllerne skjules i dette netmønster. Håber det blir rigtig fint til Lillepigen.
søndag den 24. februar 2013
Babyvest i rød uld
Et super nemt lille stk strik til mit dejlige barnebarn på 5 mdr. Det er første gang jeg strikker denne model og jeg synes den er perfekt. Prøvede først at strikke på p.3,5 og 4 men endte med at vælge 4,5 fordi vesten ikke må være alt for varm og kompakt, da den skal bruges over en langærmet bodystocking i uld.
Model: Vest m ribkanter str. 0-6 mdr / "All you knit is love"
Garn: 2 trådet tynd uld, fra restekurven
Pinde: 4,5
Tilfredshed:
Jeg er virkelig godt tilfreds, - det er ikke sidste gang jeg strikker top down. Tilpasningen virker så meget nemmere
lørdag den 23. februar 2013
Hindbær/orange Sorbet
En af de første ting, jeg strikkede efter min lange håndarbejdspause, var en sommerkjole/tunika til min niece. Jeg ku slet ikke stå for farven, og modellen var lige den blanding af femininitet og anvendelighed, som jeg foretrækker.
Pigen
blev rigtig glad for kjolen, den er nærmest blevet slidt op. Jeg fik
blod på tanden til at fortsætte med strikkeriet.
I
dag har jeg det helt skidt, hvis jeg ikke har noget at gå igang med,
når jeg har afsluttet et stk. håndarbejde.
Model: Pigekjole
Garn: Katia bomuldsgarn, str. 8 år
Tilfredshed:
Meget tilfreds, - garnet var lækkert at arbejde med, blev pænt jævnt og fnuldrede ikke. Dog var det lidt svært at få monteret så pænt, som jeg ville have det, da garnet er ret tykt. - Farverne har holdt sig pænt.- Farverne changerede i de forskellige garnnøgler,- og ved skift til nyt nøgle fortsatte jeg bare uden at planlægge farveforløbet specielt. - Måske var det en fejl,- måske er det en særlig charme ? fx er ærmerne ikke ens. Under alle omstændigheder en rigtig sød og klædelig model,- piget uden at være for meget.
Med på blog
Så skete det - efter lang tids overvejelse og bæven.
Jeg MÅ simpelthen også være med i de fantastiske kreative fællesskaber i blog-land.
Har nemlig i det seneste halve års tid stort set dagligt glædet mig over alle jeres dejlige blogs om især håndarbejde men også om livet i al almindelighed.
Jeg har jo lidt sommerfugle i maven, - for første gang sådan at blive "synlig" i blogverdenen. Kan jeg nu finde ud af det?
Arrh skidt pyt, - ingen præstationsangst - gå væk !
Det må vokse stille og roligt og med indlæg om alle de ting som bringer mig glæde.
Bl.a en smuk blå time
Rigtig dejlig lørdag til jer alle
Jeg MÅ simpelthen også være med i de fantastiske kreative fællesskaber i blog-land.
Har nemlig i det seneste halve års tid stort set dagligt glædet mig over alle jeres dejlige blogs om især håndarbejde men også om livet i al almindelighed.
Jeg har jo lidt sommerfugle i maven, - for første gang sådan at blive "synlig" i blogverdenen. Kan jeg nu finde ud af det?
Arrh skidt pyt, - ingen præstationsangst - gå væk !
Det må vokse stille og roligt og med indlæg om alle de ting som bringer mig glæde.
Bl.a en smuk blå timeRigtig dejlig lørdag til jer alle
Abonner på:
Opslag (Atom)





